Myrerne på Læsø noget for sig selv

 Myrerne på Læsø noget for sig selv

Forskning afslører, at de nægter at passe sommerfuglelarver

Forskere fra København bag opsigtsvækkende forskning. Myrer på Læsø ændrer deres duft, så de kan undgå at passe sommerfuglelarver.

Forskerne David Nash og Jacobus Boomsma fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet har fundet ud af, af de røde stikmyrer er i stand til at ændre deres duft i kampen mod larverne fra den sjældne og smukke sommerfugl ensianblåfugl. Forskningen offentliggøres fredag en artikel i det videnskabelige tidsskridt Science.

En kemisk krig

Den blå sommerfugl er en snylter, der ligesom gøgen får andre til at passe sit afkom. Larven lever først på en plante, men dumper kort tid efter ned på jorden. Da sommerfuglen efterligner duften fra myrernes larver, tager myrerne sommerfuglelarven med hjem i boet, hvor de bliver passet, men sommerfuglelarven æder yreyngel og dufter så godt, at arbejdermyrerne foretrækker gæsten.

Nu har forskerne fra København fundet ud af, at nogle af myrerne forsvarer sig mod sommerfuglelarven ved at ændre sin egen duft.

- Der foregår altså en veritabel kemisk krig på Læsø mellem disse meget specielle sommerfugle og deres ufrivillige myreværter, siger Jacobus Boomsma fra Københavns Universitet.

Truet sommerfugl

Kombinationen af myrer, der kan forsvare sig mod den snyltende sommerfugl og myrer, som bliver ved at hjælpe, skaber en stabil bestand af blåsommerfugle.

Den er ellers truet over store dele af Europa, men nu ser Læsø ud til at have den største koncentration af arten.
/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland