Mand i hvid bil kan ikke kædes sammen med lignende episoder

Foto: Søren Broust Hansen

Lokalpolitiet i Hjørring mener ikke, at den mand, der forsøgte at lokke 8-årig pige ind i sin hvide bil, har noget at gøre med episoder i Tornby og Frederikshavn.

Tirsdag eftermiddag blev en 8-årig pige kontaktet af en yngre mand i en hvid bil i Bjergby, som spurgte, om hun ville med ud og køre. Det var pigen ikke interesseret i. Han blev dog ved med at køre stille ved siden af hende, indtil hun flygtede ind over en mark.

Læs også 8-årig pige flygtede fra mand i hvid bil

Ved lokalpolitiet i Hjørring bekræfter politikommissær Peter Skovbak, at de har fået en anmeldelse om episoden.

- Vi ser seriøst på det, og vi undersøger sagen nærmere i løbet af dagen. Vi kender ikke pågældendes motiv til at gøre det, siger Peter Skovbak.

Han fortæller, at hændelsen ikke kan kobles til to andre episoder i Tornby og Frederikshavn, hvor elever også er blevet kontaktet af fremmede på vej hjem fra skole.

Læs også Mulig børnelokker set i Tornby

- Sagerne passer ikke umiddelbart med episoden i Bjergby, siger Peter Skovbak.

04:00

I Bjergby ved Hjørring er indbyggerne lige nu på vagt over for en mulig børnelokker. Det sker efter at en 8-årig pige blev passet op af en mand, der tilbød hende et lift, da hun var på vej hjem fra skole.

Luk video

Flere nyheder fra TV2 Nord