Nabo rystet, men ikke overrasket

Nabo til det hus, hvor der blev fundet ulovligt fyrværkeri er rystet, men ikke overrasket over politiets fund.

- Det er tåbeligt. Det er meget umoralsk.

Sådan siger Randi Dyrnesli til TV2/Nord. Hun er nabo til den ejendom, hvor der i dag blev fundet en masse ulovligt fyrværkeri i Storvorde.

- Jeg bliver vred over det. Jeg tænker på, at det er et kvarter, hvor der er mange børn, der bor, siger Randi Dyrnesli.

Men selvom det er chokerende, at politiet har fundet så meget ulovligt fyrværkeri på Doravej i Storvorde, så er Randi Dyrnesli ikke overrasket.

- Jeg vil sige, at jeg nok have en mistanke. Omkring nytår fyrer de en del af derovre.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord