Naboer bliver hørt om mobilmast

Det var egentlig kun seks naboer, der havde fået information om den nye mobilmast i Visse syd for Aalborg. Men efter protester kan endnu flere naboer give deres mening til kende om den nye mobilmast.

Først var det egentlig kun seks naboer til den nye mobilmast i Visse syd for Aalborg, der havde fået brev fra kommunen, og som derfor kunne tilkendegive deres mening. Men store protester har nu gjort, at yderligere ni borgere kan se frem til et brev fra kommunen.

- Vi har været inde og vurdere sagen en ekstra gang og er kommet frem til, at det nok vil være fornuftigt at høre et bredere antal borgere, fordi det er en meget høj mast, fortæller afdelingsleder i plan og byg ved Aalborg Kommune, Peter Mathiesen til P4 Nordjylland.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord