Naboer hørte brandalarm og hjalp beboer ud af lejlighed

Onsdag morgen blev en ung mand reddet ud af sin lejlighed, efter der var gået ild i en gryde. Naboerne hørte brandalarmen og hjalp beboeren ud.

Onsdag morgen omkring klokken 05.30 rykkede Nordjyllands Beredskab ud til en brand i Schleppegrellsgade i Aalborg. En ung mand havde glemt en gryde på komfuret og var efterfølgende faldet i søvn.

Naboerne i etageejendommen hørte brandalarmen i mandens lejlighed, og hjalp ham ud af den røgfyldte bolig.

Beboeren måtte efterfølgende en tur på sygehuset til observation for røgforgiftning. Det oplyser Nils Eltzholtz, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab i Aalborg. 


Seneste nyt

fra Nordjylland