Nægter sig skyldig i manddrab

Retssagen i den såkaldte Skovsgaardsag begynder i dag. Tiltalte nægter sig skyldig.

Tilbage i december 2010 blev en kvinde fundet dræbt i Skovsgaards nær Brovst. Angiveligt var den en avanceret sexleg, der gik galt. Det resulterede i, at den 43-årige Tina Olesen blev kvalt.

Tirsdag starter retssagen mod 26-årig mand, der er tiltalt for at stå bag drabet. Den 26-årige nægter sig skyldig i drab. Forsvareren hævder, at der er tale om et hændeligt uheld i forbindelse med en frivillig sexleg.

Til gengæld erkender den 26-årige at stå bag dokumentfalsk. 
I forbindelse med drabet skulle den tiltalte have bortskaffet en computer, samt have overdraget sin telefon til en anden. Den tiltalte skulle ifølge anklageskriftet have forfalsket en underskrift, så telefon med tilhørende nummer blev overdraget til en dengang 23-årig mand. Det betød at politiet i første omgang anholdte den 23-årige og sigtede han for drabet på Tina Olesen. Den 26-årige erkender at have forfalsket dokumentet samt at have bortskaffet beviser.

Ifølge TV2/Nords reporter i retten i Hjørring er den 26-årige en helt almindelig, ung mand. Den tiltalte har været tydeligt mærket af omstændighederne. Han undgår at holde øjenkontakt med andre i retssalen, ligesom han kiggede ned i bordet, da der blev vist billeder fra gerningsstedet.


Seneste nyt

fra Nordjylland