Næsten 1500 amerikanerbiler indtager Øster Hurup

Christina Bach Stensbøll og hendes mand Dennis arrangerer hvert år US Car Camp i Øster Hurup. Foto: Mogens Jørgensen

Traditionen tro er der US Car Camp i Øster Hurup, og arrangørerne håber på deltagerrekord igen i år.

I den kommende uge vil den stå i amerikanerbilernes tegn, mens Stars and Stripes vil vejre over Øster Hurup. Det er nemlig blevet tid til den årligt tilbagevendende begivenhed US Car Camp, hvor folk med amerikanerbiler indtager byen.

Søndag skete det helt store rykind i campen i Fruerlund Parken, og omkring 400 biler holdt i kø, inden campen åbnede klokken 12.

00:37

Deltagere holder i kø til campen. 

Luk video

- Vi glæder os helt vildt og har gjort det siden, det sluttede sidste år. Det er jo blevet en hel livsstil. Vi kører selv amerikanerbiler, og det var derfor, det startede. Min mand Dennis fik ideen, og nu er det blevet lidt af en familiebegivenhed, hvor alle er inddraget, fortæller arrangør Christina Bach Stensbøll.

Sidste år deltog 1340 amerikanerbiler i alt, og hos arrangørerne tror man på, at der i år kommer endnu flere deltagere til begivenheden i Øster Hurup, der løber af stablen for 11. gang.

- Vi er steget stødt med omkring 200 biler hvert år, siden vi startede. Men vi når nok ikke helt 1500 biler i år, men vi håber da på at slå rekorden, siger Christina Bach Stensbøll.

US Car Camp har primært deltagelse af danskere, men også omkring 200 amerikanerbiler på norske nummerplader deltager, ligesom en håndfuld biler fra Færøerne, Holland, Tyskland og Sverige også er med.

Træffet åbner officielt for publikum mandag 22. juli klokken 9.00 og varer hele uge 30. Her kan man både få ture i bilerne, købe souvenirs og mærke stemningen.

00:35

Se de mange biler, der holder klar til at indtage US Car Camp.

Luk video

Forsiden lige nu