Narkosag mod rocker indledes i dag

Torsdag formiddag indledte byretten i Aalborg sagen mod en 36-årig Hells Angels rocker, og en 38-årig mand, der efter intens efterforskning blev anholdt den 27. Oktober 2008.

De to mænd tiltales for handel med ti kilo amfetamin. Begge tiltalte har forholdt sig fuldstændigt tavse i sagen , og nægter sig skyldige.

Politiet har et omfattende bevismateriale, der blandt andet er baseret på aflytninger af mobiltelefoner, og optagelser med skjult kamera. Desuden har politiet beslaglagt tre kilo amfetamin i sagen under en ransagning i et fritidshus i Gistrup.

Straffen for det omfattende narkosalg ventes at blive seks til otte år. Der forventes at falde dom mandag.


Seneste nyt

fra Nordjylland