Nationale klenodier klar til publikum i Farsø

02:02

Foto: Kim Christiansen

1 af 2

Johannes V. Jensens museum i Farsø genåbner på lørdag. 300 genstande fra Nobelprismodtagerens arbejdsværelse er endelig på plads i forfatterens fødehjem.

I tre år har en ny tilbygning til Johannes V. Jensens Museum stået tomt, men nu sprudler det af liv. Forfatterens arbejdsværelse har nemlig fundet vej fra Nationalmuseets støvede kældre til forfatterens barndomshjem i Farsø.

- Det er nationale klenodier af stor historisk værdi, som Johannes V. Jensen har omgivet sig med, siger Broder Berg, Museumsinspektør, Vesthimmerlands Museum, der har det faglige ansvar for genstandene.

Johannes V. Jensen blev født i Farsø i 1873 og modtog i 1944 Nobelprisen i litteratur for sit forfatterskab. Romanen "Kongens Fald" er en del af den danske kulturkanon.

- Han skabte sit eget sprog og sit eget univers. Specielt "Digte" fra 1906 er et skelsættende værk, siger Finn Larsen, daglig leder, Johannes V. Jensens Museum.

Fredag eftermiddag åbner Johannes V. Jensens slægtninge museet sammen med nationalmuseets direktør. Lørdag åbner museet igen for publikum.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord