Natteravne frygter uro i Brønderslev

Natteravnene i Brønderslev frygter at kommunens planer om at spare på gadebeslysningen vil give utryghed og uro i nattelivet.

Brønderslev kommune planlægger at spare på gadebelysningen om natten, men det kan betyde, at der bliver mere utrygt i byens natteliv. Det frygter i hvert fald de såkaldte natteravne, der hjælper de unge til at færdes sikkert, når de går i byen.
 
- Der er ingen tvivl om, at det vil føre til større utryghed, siger Leif Normann Hansen, som er formand for Natteravnene i Brønderslev.

Der er lagt op til to muligheder for at spare på strømmen. Den ene er at slukke lyset om natten mellem kl. 2 og 4, og den anden mulighed er at slukke al gadebelysning i Brønderslev i hele juni og juli.

- Vi skal jo også se på, hvor vi bruger pengene bedst, og det er sådan nogle vurderinger vi hele tiden må tage som medlemmer af kommunalbestyrelsen, siger Mikael Klitgaard (Venstre), formand for kommunens Miljø- og Teknikudvalg.

Se mere i vores udsendelse lørdag aften klokken 19.30.


Seneste nyt

fra Nordjylland