Nattevagter skal køre alene

Længere ventetider kan blive konsekvensen, når Aalborgs nattevagter fra 1. april skal føre alene. Indtil nu har de kørt parvis.

Det skriver P4 Nordjylland.

Nattevagterne frygter, at de ældre, kommer til at vente længere på hjælp. I dag må der maksimalt gå tyve minutter, fra de har tilkaldt en nattevagt til, at de bliver hjulpet. Hjemmehjælpernes fagforbund FOA frygter, at der i fremtiden kan gå op til 50 minutter.

Nedskæringerne betyder, at politikkerne i Aalborg Kommune regner med at spare syv millioner kroner i 2011.

Men det betyder samtidig, at nattevagterne skal køre uden en kollega, og det er helt urimeligt mener FOA.

- Det er usundt for kroppen at køre ud alene, og så skal der altså være en gulerod i form af en kollega til at hjælpe, mener næstformand i FOA Aalborg, Pia Pedersen.

Har du et godt tip?