Navnene på omkomne fiskere offentliggjort

De to mænds båd blev fundet på havbunden, tre sømil fra Blokhus. Foto: Per Frank Paulsen

Den ene fisker var 30-årige Søren Kristoffersen fra Kaas. Den anden var Bjarne Jensen, 56 år og fra Pandrup, det skriver NORDJYSKE.

De to mænd sejlede lørdag formiddag ud fra Rødhus. Da mændenes familier ikke havde hørt fra dem lørdag eftermiddag, slog familierne alarm.

Søværnets Operative Kommando søgte efter de to, men forgæves. Søndag blev den forliste båd fundet på havbunden, tre sømil fra Blokhus.

Senere søndag blev liget af den 56-årige mand fundet.

Har du et godt tip?