Nederlag til AaB - sejr til Hobro og Fortuna

Foto: Tv2nord.dk

Der var både sejre og nederlag, da de nordjysk tophold var i aktion lørdag.

AaB har i dag i superligaen spillet mod FC Nordsjælland, og det blev til et nederlag på 2-1. AaB var i lange perioder af kampen bedst, men holdet manglede skarphed i afslutningerne.

Efter 14 minutter scorede Morten Nordstand det første mål for FCN. Senere i 1. halvleg udlignede Kasper Kusk for AaB. Men det holdt ikke længe - i 2. halvleg bragte Morten Nordstrand igen FCN foran med 2-1.

Anderledes godt gik det i Hobro.

I første division tog Hobro imod Brønshøj, og her blev resultatet 1-0 til Hobro. Mads Justesen stod for Hobros mål.

Fortuna Hjørring har også spillet i kvindernes liga mod Taastrup, hvor nordjyderne vandt overbevisende 6-0.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord