Nederlag til Brosolat

Badmintonspilleren Nanna Brosolat Jensens sejrsstime ved All England stoppede i dag. Den 25-årige dansker tabte klart i semifinalen til kineser.

Nordjyden Nanna Brosolat Jensen har flere gange overrasket i All England-turneringen i badminton ved at sende stærke modstandere ud af turneringen. Men i dag havde danskeren ikke meget at skyde med, da hun spillede semifinaleopgør mod kinesiske Wang Yihan. Den 25-årige dansker tabte klart kampen med cifrene 11-21, 7-21.

Det tog blot omkring 25 minutter for kineseren at sikre sig finalepladsen. Og dermed bliver der ikke nogen ren dansk finale ved All England. Tine Rasmussen sikrede sig tidligere i dag en finaleplads efter at have leveret et fremragende comeback mod kineseren Jiang Yanjiao.


Seneste nyt

fra Nordjylland