Nedtur: Ingen Superliga i Vendsyssel

01:10

Der bliver ingen Superligabold i Hjørring i denne omgang.

Trods et godt udgangspunkt ved forårssæsonens begyndelse, måtte Vendsyssel FF søndag sande at det ikke bliver til Superligabold i denne omgang.

Holdet fra Vendsyssel FF lå til oprykning til Superligaen, da forårsæsonen blev skudt i gang. Men alt gik galt for Vendelboerne og søndag blev det definitivt: Der bliver ingen Superligabold i Vendsyssel i næste sæson.

Silkeborg skulle tabe til allerede oprykkede AC Horsens og Vendsyssel skulle selv have en sejr hjemme mod HB Køge, hvis håbet om oprykning skulle være intakt inden den næste og sidste runde i 1. division.

Ingen af delene gik vendelboernes vej denne søndag.

Silkeborg tog en forholdsvis sikker sejr på udebane mod AC Horsens. Alene det, gjorde det umuligt for Vendsyssel at nå den sidste oprykningsplads.

Holdet fra Hjørring kunne heller ikke selv bidrage til at holde oprykningschancen i live, da det hjemme blev til et nederlag på 0-1 mod HB Køge.

Dermed må Vendsyssel FF indstille sig på, at den også står på 1. divisionsbold fra næste sæson.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord