Nedturen fortsætter

Med et frisk nederlag til Skive rykker nedrykningsstregen faretruende nærmere for FC Hjørring.

De tre point ville ellers have pyntet gevaldigt på stillingen i tabellen, men Skive ville det anderledes, da de gæstede Hjørring Stadion 2. påskedag.

De knap et tusind tilskuere fik såmænd masser af mål at se - men de var alle sat ind af Skive-spillere.

Ayinde Jamiu Lawal satte første mål i nettet i det 43. minut, og syv minutter inde i anden halvleg gjorde Kristian Nielsen det til 0 - 2, mens Martin Thomsen lukkede kampen 61. minutter inde i anden halvleg med scoringen til 0 - 3, der også blev kampens resultat.

Med nederlaget hænger FC Hjørring fast i bunden af 1. division på en 13. plads - ét point over nedrykningsstregen.


Seneste nyt

fra Nordjylland