Vi kender alle den nervepirrende situation at være til eksamen med svedige håndflader og hurtig hjertebanken. Netop nu er det højsæson for eksaminationer, og til de der frygter eksaminerne, er der godt nyt: For det er faktisk godt at være nervøs og en smule stresset til prøverne.

Rogerio Hirata er lektor Aalborg Universitets institut for medicin og sundhedsteknologi, hvor han blandt andet forsker i, hvordan kroppen reagerer i pressede situationer. Og ifølge ham kan det at gå til en vigtig prøve sammenlignes med at forberede sig på kamp.

-Vi ved, at vi skal gennem noget, der er meget vigtigt for os, så grundlæggende sender din krop signal om, at okay, du skal være klar. Så du begynder at forbedre din blodcirkulation, og dine muskler bliver beredte, så du er klar til kamp, siger Rogerio Hirata.

Ifølge Rogerio Hirata er der en sammenhæng mellem kroppens stresniveau og dens evne til at præstere. For at opnå den bedste præstation skal kroppen ramme et bestemt stresniveau, uden at det bliver for meget. Omvendt må kroppen heller ikke blive for stresset, fordi i eksempelvis en eksamenssituation udskiller kroppen stoffet kortisol, der kan gå ind og lukke ned for de dele af hjernen, hvor vi memorerer ting.

- Hvis du har et for højt niveau af kortisol, virker disse områder ikke så godt, som under normale omstændigheder. Det betyder, at adgangen til din hukommelse ikke vil være så tydelig, som hvis niveauerne var mere normale, siger Rogerio Hirata.

De fleste studerende bruger gerne dagen, aftenen og natten op til en vigtig prøve på at gennemgå pensum, men Rogerio Hirata mener i stedet, at man skal slappe af, så kroppen er forberedt på den forestående prøve.