Nervøsitet hos VEB

Eric Pang har, i følge VEB's sportschef, spillet skidt den seneste halvanden uges tid og er en af grundene til nervøsiteten forud for kampen mod Værløse. Foto: Vendsyssel Badminton Elite

Vendsyssel Elite Badmintons sportschef, Peter R. Jensen, er meget nervøs forud for fredagens opgør mod Værløse, som ellers kun har 10 point og ligger på sjettepladsen, mens VEB har 17 point og er nr. tre i Badmintonligaen.

- Vi har dårlige erfaringer med Værløse, og jeg er bekymret på flere fronter. Jeg mener realistisk, at vi risikerer at tabe 1-5, lyder den noget usædvanlige melding fra Peter R. Jensen.

Han begrunder sin bekymring med, at Eric Pang har spillet skidt den seneste halvanden uges tid og tabte stort til Flemming Quach i Aarhus. Desuden er Kasper Ibsen ikke ligefrem hollænderens livret.

- Vores damedouble har heller ikke fået det til at fungere i de seneste kampe, og det er nødvendigt, at Camilla og Lena vinder, hvis vi skal slå Værløse, vurderer Peter R. Jensen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord