Nethandel hitter i Hobro

I Mariagerfjord Kommune skal der mere gang i e-handelen. Det mener både virksomheder og kommunens erhvervsråd, som har gjort en målrettet indsats.

I undertøjsbutikken Fleur i Hobro har de vanen tro haft en travl december måned. Men noget imod traditionen, er en stor del af julegaverne købt over nettet, vis butikken webshop onlinelingeri.dk.

Indehaver Line Tolborg Thy har haft travlt med at sende pakkerne af sted til webshop-kunderne, og hun er glad for at have udvidet sit forretningsområde. Men det har ikke været helt let at få en succesfuld webshop i luften.

- Jeg vidste slet ikke, det var sådan en videnskab. Der er jo meget mere, end det man lige kan se. Alt det, der ligger bagved sådan en webshop, sigr Line Tolborg Thy.

For at få styr på webshoppen har hun ansat en særlig webshopmedarbejder, og så har hun deltaget i forløbet "Succes online", der er sat i værk af Mariagerfjord Erhvervsråd. I alt 35 virksomheder har meldt sig til forløbet, hvor de har lært mere om alt fra at oprette en webshop til at få kunderne derind og skabe mere omsætning.

- Vi må forholde os til, at internettet ikke er noget, der går over. Og vi er nødt til at gøre det kalrt for vores virksomheder, at der er forretningsområder og muligheder i e-handel, siger erhvervsdirektør i Mariagerfjord Erhvervsråd, Torben Ladefoged.

Han fortæller videre, at kommunen faktisk har en lang række virksomheder, som allerede er meget succesfulde på nettet, men især detailhandelen har været træg til at hoppe med på vognen. Sådan var det også lidt med Line Tolborg Thy, som i starten mente, at det vigtigste var den fysiske butik.

- For fem år siden var jeg på et seminar med handelsstandsforeningen, der handelde om e-handel. Jeg gik hjem og sagde "nej nej, underne må komme og handle her". Men efter et par år, kunne jeg godt se, at jeg nok var nødt til at rykke mig lidt, og det var så der, deet startede, siger hun.

Nu har webshoppen eksisteret i to et halvt år, og inden for det seneste år er der kommet godt gang i den. Line Tolborg Thy har især mange web-kunder på Sjælland, så samtidg med at de lokale handler i hendes fysiske butik har hun altså udvidet sit forretningsområde betydeligt. Og hun er glad for, at hun er kommet godt med på online-bølgen.

- Der er ingen tvivl om, at det mde tiden bliver meget større. Folk køber simpelthen mere på nettet, siger hun.


Seneste nyt

fra Nordjylland