Ni nye Keno-millionærer - en af dem er fra Fjerritslev

En heldig vinder fra Fjerritslev er løbet med den største gevinst på 2,2 millioner kroner i Keno i søndags.

Keno er det spil hos Danske Spil, der har den største millionchance - men søndag den 4. februar gik det alligevel lidt over gevind, da ikke færre end ni spillere blev millionærer på en aften.

En af dem var fra Fjerritslev og løb tilmed med aftenens største gevinst på 2,2 millioner kroner. Det skriver Danske Spil.

Spilleren havde satset 10 kroner i Keno på en kupon købt i SuperBrugsen i Fjerritslev.

Udover den heldige nordjyde blev der også fundet vindere i Klemensker på Bornholm, i Esbjerg, Hadsten, Randers, Middelfart og Asnæs.

En spiller vandt en million kroner, syv spillere løb med 1,1 millioner kroner, mens den største gevinst altså havnede i Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland