Ni uheld i det glatte føre

Fredag middag kunne Nordjyllands Politi melde, at der i løbet af morgenen og formiddagen har været ni uheld på grund af glatte veje.

De glatte veje skaber en række uheld i Nordjylland fredag. Ved middagstid er der sket ni uheld på grund af glat føre. Der er ingen af dagens uheld, der har været alvorlige, og der er således ingen personer, der er kommet til skade. De ni uheld, er alle nogle, politiet har været involveret i, fordi der er ringet 112. 

- Men der er nok flere, som vi ikke har kendskab til, siger Karsten Højrup Kristensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Vagtchefen opfordrer folk til at kigge godt efter, når de begiver sig ud på vejene i dag.

- Så længe, der ligger sne i siden af vejen, skal man regne med at vejen også er glat, siger Karsten Højrup Kristensen. 


Seneste nyt

fra Nordjylland