Nibe-konferencier Frank Megabody akut indlagt

Frank "Megabody" Damgaard fik torsdag eftermiddag hjerteproblemer under sit arbejde som konferenciers på Store Scene. Han er nu indlagt på Aalborg Universitetshospital.

Den store mand, der har været fast inventar på scenen og koncerencier på Nibe Festival i umindelige tider, Frank "Megabody" Damgaard, vil ikke være der til at præsentere flere navne på Store Scene i år.

Torsdag eftermiddag, faktisk næsten midt i præsentatioen af Magtens Korridorers koncert, begyndte Megabodys hjerte at sætte ud. Og han måtte skifte Skalskoven ud med Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Det meddelte festivalleder Peter Møller Madsen på pressemødet fredag eftermiddag, og det har Frank "Megabody" Damgaard også selv fortalt i en statusopdatering på Facebook.

- Jeg besøgte ham i går, og i bedste Nibe Festival-ånd lagde Frank ud med at sige undskyld. Og spurgte ham hvorfor, og han svarede, at det var, fordi han ikke kunne være der mere. Men det er jo det mindste af det, sagde Peter Møller Madsen.

De andre konferenciers på festivalen, komikeren Geo og Jøden og Jonny Hefti lukker hullerne fra efter Frank "Megabody". Og både han og Nibe Festivals ledelse regner med at se ham tilbage i Skalskoven næste år.

- Han er ved godt mod, og vi tror på, at han snart er ovenpå igen, lød det fra Peter Møller Madsen. 


Seneste nyt

fra Nordjylland