Ninna blev racerkører for en dag

"Kom med det bedste bud på Facebook, hvorfor du skal vinde en køretur med racerkøren Thorkild Thyrring i en Mercedes Sportsvogn". Sådan lød konkurrencen her på TV2 Nord i går, og i dag mødte vinderen så op på Køretekniks anlæg i Støvring.

"Jeg er kvinde, 68 år, kører en lille rød Yaris og vil nyde turen mens jeg beundrende kigger på Thorkild Thyrring". Sådan skrev vinderen Ninna Holst-Hansen om, hvorfor hun skulle være vinderen af en køretur med Thorkild Thyring.

I dag var det så tid til at få sat Ninna i den 425 hestekræfter hurtige Mercedes SLK sportsvogn sammen med Thorkild. Bilen kan køre 250 km/t, så det er noget hurtigere end Ninna har været vant til i sin lille Yaris.

Til sin store overraskelse fik Ninna lov til selv at sætte sig bag rattet på den hurtige racer, inden Thorkild tog styringen og gav hende sit livs køretur.

Og det var en tydeligt imponeret Ninna, der efter køreturen køligt sammenfattede oplevelserne.

- Jeg skal vidst have skiftet Yarisen ud, sagde Ninna efter turen.


Seneste nyt

fra Nordjylland