Nordjyde engelsk landstræner

Storbritannien har udpeget Morten Arvisson som manden, der skal sikre det engelske kvindelandshold en placering blandt de otte bedste ved OL i London.

Det bliver danske Morten Arvidsson, som skal forsøge at opfylde briternes målsætning om en top otte-placering ved legene om fem år i London, skriver politiken.dk lørdag.

- Man skal være god, hvis man skal slutte blandt de otte bedste ved OL, især når man starter fra nul og skal nå op blandt de bedste på fem år. Uanset hvad bliver det svært at nå den målsætning, så hvis vi lykkes med det, har vi gjort det rigtig godt, siger Morten Arvidssonm til Ritzau.

Nordjyske Morten Arvidson begyndte sin trænergerning i Lyngså. Her var han i klubbens storhedstid assistent for 1. holdet og træner for klubbens andenhold, som dengang spillede i danmarksserien. Morten Arvidson har siden været ligatræner i Randers HK og Kolding.

I marts 2009 skal den tidligere Randers HK og Kolding-træners arbejde evalueres, med henblik på om samarbejdet med det britiske landshold skal fortsætte helt frem til OL 2012.

Den 43-årige træner bliver tilknyttet det britiske landshold 25 dage om året, og han skal sideløbende træne sit tyske hold HC Leipzig. Her blev Morten Arvidsson ansat sidste år, og danskeren har foreløbig ført de forsvarende mestre frem til de afgørende kampe om det tyske mesterskab.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord