Nordjyde er nomineret til Fællesskabs-prisen

Foto: Lars Lyngdahl

Den første nominerede til Fællesskabsprisen 2015 er nordjyden Birgitte Marina Grengman. Hun er nomineret af en kollega for sit engagement og ihærdige arbejde for kollegaernes trivsel.

Mandag d. 30. marts blev Fællesskabsprisen lanceret, og den første er allerede blevet normineret til prisen. Birgitte Marina Grengman fra Hørmested ved Sindal er blevet normineret af sin kollega for sit kæmpe engagement og ihærdige indsats for sine kollegaers trivsel. Birgitte Marina Grenman er rengøringsassistent og fællestillidsmand i Frederikshavn Ejendomscenter.

Fællesskabsprisen er en hyldest til de danskere, som enten gennem deres arbejde eller frivillige engagement, gør en ekstra indsats for fællesskabet hver dag.

Frem til den 29. maj klokken 12 kan alle nominere enkeltpersoner eller grupper af frivillige eller medarbejdere, hvis man synes, at de fortjener anerkendelse for den indsats de gør for fællesskabet.

De 10 vindere af Fællesskabsprisen 2015 bliver kåret den 18. juni.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord