Nordjyde får andenplads til VM i ironman på Hawaii

Nordjyske Gregers Rye Christensen fra Aalborg gennemførte lørdag en ironman på Hawaii - endda med en rigtig flot placering.

Gregers Rye Christensen fra Aalborg blev lørdag nummer to i sin aldersklasse ved VM i ironman på Hawaii. Det er efter han de seneste fire år er blevet både nummer et, to, tre og fire ved EM.

Det er noget af en bedrift nordjyden har begået. Et ironman triathlon består nemlig af 3800 meter svømning, 180 kilometer cykling og endeligt 42 kilometer løb.

- Jeg har aldrig gravet så dybt og haft så mange mentale kampe med mig selv. Det er den største bedrift i mit liv, og jeg er så pisse stolt og glad, siger Gregers Rye Christensen til FlaskePosten.nu

Han fik en andenplads i sin aldersklasse og blev bedste dansker ved Ironman Hawaii.


Seneste nyt

fra Nordjylland