Nordjyde fik økopris

Årets Økopris er for første gang blevet overrakt - og modtageren er nordjysk.

Årets Økopris 2014 er netop blevet overrakt i forbindelse med weekendens Food Festival i Aarhus. Og prisen gik til regionsformanden for Kost- og ernæringsforbundet i Nordjylland, Marian Aagaard. Det skriver Økologisk Landsforening, som står bag kåringen, i en pressemeddelelse.

Meningen med prisen er at hylde de mennesker, der arbejder med at indføre mere økologi i danske storkøkkener. Og det mener Økologisk Landsforening, at nordjyske Marian Aagaard gør.

- Du modtager prisen, fordi du dagligt sætter handling bag holdning, lyder det blandt andet i begrundelsen for overrækkelse af prisen.

Mariann Aagaard har blandt andet været med til at starte ØKO Nord, som er et økologisk netværk, og hun arbejder dagligt med at udbrede økologiske måltider i nordjyske storkøkkener.


Seneste nyt

fra Nordjylland