Nordjyder bag landets mest populære app

Christian Birch og Morten Bo fra Aalborg udviklet et program til Ipads. Foto: TV2/Nord

De to unge iværksættere Christian Birch og Morten Bo fra Aalborg står bag Danmarks mest populære IPad-app. Med eTilbudsavis HD kan man hurtigt se, hvor de gode tilbud er med "grøn" samvittighed.

App'en blev, kun 20 timer efter sin lancering, Danmarks mest populære iPad-app.

- Med eTilbudsavis HD til iPad skal du ikke rode i bunker af tilbudsaviser for at finde frem til den tilbudsavis, du søger. Du vælger nemt en tilbudsavis, som du kan læse igennem digitalt, og blot lukke ned efter brug, i stedet for at smide tilbudsavisen i skraldespanden, siger Morten Bo.

Rema 1000, KIWI Minipris, Fleggaard, Calle, Expert, punkt1, Løvbjerg og Elgiganten er som de første detailkæder officielt hoppet med på den grønne vogn, men eTilbudsavis HD rummer mange flere detailkæder, så forbrugerne er sikret et bredt og alsidigt udvalg af tilbudsaviser.

- Arbejdet med eTilbudsavis er rigtig sjovt. Vi er blevet nomineret til e-handelsprisen 2011 - af juryen selv - og skal tale på konferencen Media on the Move 2011. Det er en stor anerkendelse af vores arbejde med eTilbudsavis, fortæller en stolt Christian Birch.

eTilbudsavis HD udkommer efter planen også snart til Android-tablets.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord