Nordjyder bliver stressede på jobbet

Antallet af psykiske arbejdsskader er på seks år steget med 49 procent.

Frygten for at blive fyret uden at kunne finde et nyt job, får os til at gå på kompromis med vores psykiske helbred. Det er vurderingen fra chefpsykolog Annette Gaard fra Falck Healthcare på baggrund af tal fra Arbejdsskadestyrelsen, der viser at antallet af psykiske sygdomme begrundet i arbejde er steget med 49 procent siden 2006. Dengang registrerede man 2990 tilfælde mens tallet i 2012 endte på 4468 tilfælde.

Og hos Falck Healthcare har man oplevet en stigning i antallet af henvendelser omkring stress på 16 procent på tre år.

- Vi ser, at mange medarbejdere bliver bange for at miste jobbet og derfor presser sig selv for hårdt. Det sker blandt andet fordi, det er blevet sværere at skifte job, og fordi der jævnligt varsles nedskæringer og fyringsrunder, siger Annette Gaard.


Seneste nyt

fra Nordjylland