Nordjyder er landets mindst stressede

Undersøgelser fra Tryg viser, at nordjyderne er de mindst stressede i landet.

Trygfonden har undersøgt, hvor stressede danskerne egentlig føler sig. Den viser, at hver niende nordjyde på et tidspunkt har følt sig stresset i hverdagen. Det svarer til 11 procent af alle nordjyder.

Resultatet af undersøgelsen har fået Tryg til at oprette en ny telefonhotline, hvor stressede danskere kan få råd og vejledning. Undersøgelsen viser nemlig også, at stressplagede danskere har svært ved at tale om problemet med deres nærmeste.

- Vi vil ikke bare være der for vores kunder, når de bliver ramt af en ulykke eller skade. Vi vil levere tryghed og værdi til kunderne gennem hele livet. Derfor vil vi også tilbyde vores hjælp, hvor selv den bedste forsikring ikke rækker, siger Bente Dyrlund, cheflæge hos Tryg

Undersøgelsen er foretaget på baggrund af en større sundhedsanalyse foretaget af de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Instistut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.


Seneste nyt

fra Nordjylland