Nordjyder får mindst ud af ny skatteaftale

Med regeringen nye skatteaftale, bliver nordjyderne tabere på landsplan.

Nordjylland bliver den helt store taber, når regeringens skattereform træder i kraft næste år. Reformen betyder, at borgere i blandt andet Region Hovedstaden kan få flere tusinde kroner mere mellem hænderne, men samtidig må nordjyder nøjes med noget mindre at muntre sig for.

Det er Regeringen og Dansk Folkepartis nye skatteaftale, der skaber skævvridningen mellem regionerne. Uheldigvis for Nordjylland, er det den region, der ligger nederst på gevinstlisten.

En opgørelse fra Skatteministeriet viser, at den største gennemsnitlige skattelettelse går til borgere i Region Hovedstaden. Herefter følger Region Sjælland, Midtjylland, Syddanmark og endelig Nordjylland.

I Nordjylland får borgere i gennemsnit 3750 kroner mere mellem hænderne. Men det er stadig 2120 kroner mindre end man på samme måde får i hovedstaden.

Skattelettelserne afhænger blandt andet af indkomst. Jo højere indkomst, des større skattelettelse. Men det er ikke alene grunden til Nordjyllands sidsteplads. Procentvis er regionens skattelettelser nemlig også mindre end andre steder.

Det er en urimelig skævvridning, siger Socialdemokraterne.

- Som borger får man markant mere ud af det i Nordsjælland end man gør i Nordjylland. For eksempel er der i gennemsnit 6000 kroners forskel på borgere i Aalborg og i Gentofte, siger Rasmus Prehn.

<b>Se hvor mange kroner og ører skattelettelserne efterlader dig i din kommune. Klik nedenfor under "Links"</b>

Flere nyheder fra TV2 Nord