Nordjyder vender hjem til indbrud

Antallet af indbrud i Nordjylland her i julen er nu oppe på 77. 

Flere nordjyder er vendt hjem til et hus, hvor indbrudstyve har været på spil.
Vagtchefen hos Nordjyllands Politi Henrik Beck har netop gjort de seneste tal op. De viser, at siden den 24. december kl. 7.00 til den 26. december kl. 7.00 er antallet af anmeldelser om indbrud nu nået op på 77.

- Jeg tror ikke, at vi har fået de sidste anmeldelser endnu. Der er stadig mange, som ikke er kommet hjem fra juleferie endnu, siger vagtchef Henrik Beck til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland