Nordjyder vil helst på pension

Nordjyderne er mest tøvende overfor at arbejde på deltid, når de går på pension. Foto: Jesper Lange (Arkiv)

Nordjyderne er mest tøvende over for at fortsætte med at arbejde på deltid, når de bliver pensionister.

De fleste, som siger ja til at fortsætte med at arbejde på deltid, når de går på pension, bor i Region Hovestaden. Her er det hele 63 procent, der vil blive ved, mens færrest ja-sigere bor i Region Nordjylland.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Wilke på vegne af Sampension.

Langt størstedelen af dem, som har lyst til at blive ved med at arbejde som pensionister, stiller dog en klar betingelse. Det må ikke koste pensionen. I praksis betyder det, at mange vælger at droppe ideen, fordi de fx mister dele af folkepensionen eller boligtilskuddet.

Langt størstedelen af dem, som har lyst til at blive ved med at arbejde som pensionister, stiller dog en klar betingelse. Det må ikke koste pensionen. I praksis betyder det, at mange vælger at droppe ideen, fordi de fx mister dele af folkepensionen eller boligtilskuddet.

- Vi kan se, at der er mange af vores kunder, der ønsker en mere fleksibel tilknytning til arbejdsmarkedet. Men mange vælger det også fra, fordi de er bange for, det kommer til at koste dem penge, siger kundechef i Sampension, Peter Østergaard.

En anden årsag til, at drømmene om at fortsætte bliver parkeret, er, at arbejdspladserne ikke er fleksible nok i forhold til at have ældre på deltid.

- Der er mange forhindringer, og det er ærgerligt, da det kan være hårdt at stoppe fra den ene dag til den anden. Vi ser, at jo flere forhindringer, der er både i forhold til økonomien og fleksibiliteten, jo nemmere er det bare at gå på pension. Og det er også et tab for arbejdspladserne, da ældre ofte har mange gode år tilbage, hvis de kan være på nedsat tid, siger Peter Østergaard.

Forskel på region, køn og uddannelse
Undersøgelsen dækker over en række forskelle.

De fleste, som siger ja til at fortsætte med at arbejde, bor i Region Hovestaden. Her er det hele 63 procent, der vil blive ved, mens færrest ja-sigere bor i Region Nordjylland. Her er det lige knap halvdelen af de adspurgte, der vil blive på arbejdsmarkedet i stedet for bare at hæve pensionen hver måned.

Samtidig tegner der sig et helt klart billede af, at kvinderne siger nej, mens mændene siger ja. 61 procent af mændene siger samlet ja, og kun 48 procent af kvinderne siger ja.

- Mange mænd har en stor del af deres identitet og sociale liv knyttet til deres job og fag. Måske er det derfor, at flere mænd end kvinder gerne vil slippe arbejdslivet mere glidende. Mange kvinder har i deres arbejdsliv været på barsel, måske deltid i en periode og er dermed mere afklarede i deres forhold til at stoppe og derved være væk fra arbejdsmarkedet. De har simpelthen prøvet det før, siger Peter Østergaard.

Der er desuden en tendens til, at flere af dem med længere uddannelse ønsker at fortsætte på deltid på, når de er gået på pension. To tredjedele af alle med en lang uddannelse drømmer om at blive på arbejdsmarkedet nogle år endnu, mens kun knap halvdelen med en erhvervsuddannelse har samme ønsker.

- Der kan være flere årsager til, at længere uddannede oftere vil forlænge arbejdslivet helt eller delvist. Den enkle kunne være, at de startede senere, og derfor også stopper senere på arbejdsmarkedet. En mere sandsynlig forklaring er nok, at de ofte sidder på toppen af deres faglige karriere og så har sværere ved at forlade det faglige, hvis de samtidig er fysisk friske, siger Peter Østergaard.

Flere nyheder fra TV2 Nord