Nordjyderne valfarter til jul i Göteborg

Jul i Göteborg hitter blandt nordjyder. I forhold til sidste år sender Stena Line 15 % flere nordjyder af sted til julebyen Göteborg. Faktisk kan et besøg til vores svenske naboer være en ganske god forretning, der er nemlig mulighed for at spare 20 % på

Rederiet Stena Line har som tidligere år tilbudt weekendophold i Göteborg, men i år har interessen været ekstra stor i forhold til tidligere. Sammen med opholdet er der også mulighed for gratis at komme i Sveriges svar på Tivoli - Liseberg som også holder juleåbent.

- Vi har næsten ikke flere pladser tilbage, og i forhold til sidste år jul har vi oplevet en stigning i salget på 15 %, fortæller Carsten Kruse markedschef hos Stena Line til TV2/NORD.

Ifølge ham er der især en ting der får nordjyderne til at strømme til Sveriges næststørste by.

- Den svenske krone er meget lav, i forhold til de danske priser kan der spares op til 20 % på julegaveindkøbene i Sverige. Samtidig byder Göteborg også på anderledes julegaver, som man ikke kan købe i her hjemme, forklarer Carsten Kruse.

Det er især lavere priser på hoteller i Sverige der gør weekendophold i Göteborg en attraktiv vare for Stena Line.

- Göteborg er en messe og konference by og har derfor en stor hotelkapacitet, og netop i weekenden er mange af hotellernes værelser ledige, og det gør at vi kan booke dem til en lav pris. Samtidig er momsen også lavere i Sverige end i Danmark, siger Carsten Kruse.

I alt sender Stena Line denne jul 5000 gæster af sted til svensk jul.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord