Nordjylland er nu endnu mere blå

Foto: Arkiv

De borgerlige har nu markant flere kommunale taburetter end i sidste periode.

Den blå blok, bestående af de Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre sidder nu på 145 ud af 285 kommunale sæder, mod 136 sidste gang. 7 af dem er borgmesterposter mod 5 i sidste periode.

Den røde blok går tilsvarende tilbage, da borgerlisterne kun har fået et enkelt mandat mere, så de nu har 15 pladser i de 11 byråd.

Den røde blok, bestående af Socialdemokraterne, Radikale, SF, Enhedslisten og Den Sociale Fællesliste, har i de nye byråd 125 pladser, mod 135 sidste gang, så selv om alle borgerlister bekendte sig til rød blok, så er de blå stadig størst.

Det betyder at den blå blok ligger til at snuppe formandsskabet i KKR, det kommunale kontaktråd. Hvis det sker, er det umiddelbart Mogens Gade fra Jammerbugt Kommune, der har siddet længst tid som borgermester, som er favorit til at efterfølge socialdemokraten H.C. Maarup som formand for de nordjyske kommuner.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord