Nordjylland investerer 103 mio. i turisme

En massiv investering i turisme skal hjælpe Nordjylland i kampen og de ferieglade turister.

Pakken på 103 millioner kroner, der skal lokke turister til, vil Regionsrådet, det nordjyske Vækstforum og turismesamarbejdet VisitNordjylland nu i fællesskab videreudvikle og markedsføre massivt i både Nordjylland, resten af Danmark og uden for landets grænser.

Formålet med satsningen er at skabe et stærkt og sammenhængende billede af Nordjylland som ferie- og rejsemål.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de svenske naboer atter er tilbage som gæster i Nordjylland. I løbet af det seneste år har broderfolket haft næsten 30 procent flere overnatninger på de nordjyske hoteller end året før. Og netop hotelovernatninger har oplevet et boom med en fremgang på 7,3 procent i forhold til samme periode året før.

Formand for VisitNordjylland Mogens Gade ser det som en oplagt mulighed til at profilere hele Nordjylland som et stærkt brand.

- Når så vores gæster har valgt Nordjylland som feriemål - ja, så kan vi hver især markedsføre de flotte lokale blomster, der er i den imponerende buket, som den samlede nordjyske turisme udgør, siger Mogens Gade.


Seneste nyt

fra Nordjylland