Nordjylland Politi efterlyser Bjarne Riis' stjålne cykler

Bjarne Riis' cykelhold Team VeloCONCEPT fik i slutningen af april stjålet 12 cykler til en værdi af én million kroner.

Nordjyllands Politi efterlyser nu de cykler, som blev stjået fra Bjarne Riis' cykelhold, Team VeloKONCEPT, i Aars for næsten to uger siden.

Natten mellem lørdag 29. april 2017 kl. 23.00 og søndag 30. april 2017 kl. 08.15 blev der nemlig fra en låst varebil stjålet 12 racercykler - tilsammen repræsenterer racercyklerne en værdi på cirka en million kroner.

Varebilen med cyklerne i stod parkeret ved St. Binderup Kro på Møllegårdsvej 7 i St. Binderup, der ligger i nærheden af Aars i Nordjylland, og i løbet af ovenstående tidsrum er det altså lykkedes for ukendte gerningsmænd at stjæle de 12 racercykler. De er alle af mærket Cervolo S5.

- Vi vil gerne høre fra nogen, der har set noget derude på gerningstidspunktet - eller fra andre borgere, der måtte have oplysninger om de pågældende racercykler, siger politikommissær Preben Møller fra Nordjyllands Politi.

Cyklerne kan beskrives som:

  • matsorte (6 sort/hvide og 6 sort/røde) med SRAM E-tap gearing og HED-hjul med Schwalbe-dæk.

Hjulsættene til cyklerne var efterladt nær gerningsstedet. Cyklerne er forsynet med stelnummer, og på overrøret er der skrevet de respektive cykelrytteres navn.


Seneste nyt

fra Nordjylland