Opdateret: Varsel om kraftig regn og skybrud ophører

DMI har lørdag aften aflyst sit varsel om kraftig regn og skybrud over Nordjylland.

DMI meddeler lørdag aften, at deres varsel om kraftig regn og skybrud over Nordjylland ophører. 

Nordjylland har været plaget af ustadigt vejr de seneste dage, og lørdag formiddag udsendte DMI varsel om kraftig regn, torden og lokale skybrud i hele regionen. 

- Der er risiko for kraftig regn, lokalt mellem 25 og 35 millimeter på seks timer. Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 millimeter på 30 minutter, skrev DMI i sit varsel. 

Varslet var gældende for Syd- og Sønderjylland, Østjylland, Midt- og Vestjylland, Nordjylland, Middelfart og Assens.


Seneste nyt

fra Nordjylland