Nordjyllands klogeste klasse skal dyste til landsfinalen

01:55

Nu skal vi møde Nordjyllands klogeste 6. klasse. De har netop vundet regionsmesterskabet i Smart Parat Svar - en konkurrence, hvor eleverne dyster mod hinanden i paratviden

6.B. på Lundergårdskolen i Hjørring repræsenterer Nordjylland i landsfinalen til konkurrencen Smart-Parat-Svar, hvor elever dyster i paratviden.

Nordjyllands klogeste 6. klasse holder til på Lundergårdskolen i Hjørring. De har vundet regionsmesterskabet i Smart-Parat-Svar - en landsdækkende videns- og læsequiz, der skal udfordre børnenes hjerneaktivitet, hukommelse, evner til at tænke hurtigt og samarbejde.

- Det er meget fedt, synes jeg. Jeg regnede ikke engang med, at vi ville vinde første runde, og nu er vi så nået hele vejen til finalen, siger Aske Kjærulff Skyggebjerg, elev i 6.B.

Læs også Smart-Parat-Svar: Nordjyllands klogeste 6. klasse er kåret

Torsdag havde 6.B. besøg af Sussi Rømer Rasmussen, vært på landsfinalen til Smart-Parat-Svar, der skulle filme præsentationsmateriale sammen med eleverne.

- Jeg synes, de virker kloge, og så har de hver deres specialeområder, så de er en værdig konkurrrent, siger Sussi Rømer Rasmussen.

Læs også Er du lige så skarp som Nordjyllands klogeste 6. klasse? Tag quizzen her

Til regionsmesterskabet havde de otte deltagende 6. klasser mulighed for at vise, hvor meget viden de besidder inden for områder som historie, film, natur & teknik og eventyr.

Nu gælder det finalen og kampen om titlen som ”Danmarks klogeste klasse” og en præmie på 10.000 kroner.

Landsfinalen udspiller sig i den 7. februar i Magasinet i Odense, og igen i år afholdes finalen i samarbejde med alle otte TV2-regioner.

Du kan se, hvordan det gik med 6.B's forberedelser i videoen ovenover. 

Flere nyheder fra TV2 Nord