Nordjyllands Politi erkender fejl men frikendes

Statsadvokat Elsemette Cassøe har frikendt Nordjyllands Politi i sagen om den manglende ambulance til en kvinde i Aalborg Øst. Det sker på trods af, at politiet selv har erkendt, at de begik fejl.

<b>Afvist af alarmcentralen</b>
To gange i sommer, ringede bekymrede borgere fra Aalborg Øst til politiet, for at få hjælp til en bevidstløs kvinde, men blev afvist af alarmcentralen. Den bevidstløse kvinde køres i stedet hjem af private borgere.

<b>Slår alarm, men død</b>
To timer senere slår hendes kæreste alarm, der kommer en ambulance, men da var kvinden død.
Det førte til en anmeldelse mod Nordjyllands Politi.

<b>Intet strafbart</b>
Nu har statsadvokat Elsemette Cassøe kigget på anmeldelsen, og ikke fundet anledning til at der skal rejses tiltale.

- Der er ikke foregået noget strafbart, og det har politiklagenævnet været enige i. Hvorvidt der er er sket fejl i politiets interne procedurer, har ikke været en del af min undersøgelse, siger hun til TV2/Nord.

<b>Fejl sagde egen undersøgelse</b>
Nordjyllands Politi har tidligere haft sin egen undersøgelse af sagen. Dengang erkendte politiet, at de havde begået fejl i sagen.

<b>Justitsministeren var på besøg</b>
Næsten samtidig med det tragiske dødsfald i Aalborg Øst var der travlt på politigården i Aalborg - Justitsministeren var nemlig på besøg.

Har du et godt tip?