Nordjyllands Politi: Internt opgør førte til drab - vi kender de eftersøgte

Politiets efterforskning peger på, at et internt opgør mellem to personer i en kriminel gruppering er årsagen til knivdrabet i Aalborg.

Nordjyllands Politi har efterforsket intenst i sagen om den dræbte 27-årige, som lørdag aften blev stukket og slået ihjel på åben gade i det centrale Aalborg. 

Ifølge efterforskningsleder og vicepolitiinspektør Frank Olsen er et opgør mellem to personer, som i forvejen er godt kendt af politiet i det kriminelle miljø, motivet til drabet. 

- Der er intet i politiet efterforskning, der tyder på andet, end at to mænd i en kriminel gruppering over en periode har opbygget så meget fjendskab til hinanden, at det førte til drabet på åben gade, siger Frank Olsen. 

Nordjyllands Politi har søndag løsladt en 24-årig mand, som blev anholdt kort efter den fatale episode på Østre Allé og Langelandsgade. Manden var med i den Mercedes, som også den dræbte sad i. 

Bilen blev kort efter klokken 18 påkørt bagfra af en sort Volvo og bankede op i en foranholdende grå bil med en mor og et barn. Tre mænd myldrer med det samme ud fra den sorte Volvo og stikker efter den 27-årige, som er flygtet op ad Langelandsgade. Forfølgerne råber under jagten den 27-åriges navn, og at man vil slå ham ihjel. Ved handelsskolen bliver han indhentet og slået med jernrør og køller og tildelt knivstik. 

Han afgår ved døden klokken 18.49 på sygehuset. 

Politiet har efterfølgende lagt et massivt pres på det kriminelle miljø, og det er nærliggende at tro, at der er sammenhæng til den eksalerende bandekonflikt i København, fordi den dræbte ifølge flere kilder har relationer til rockergruppen Banidos og et hooliganmiljø. Men det afviser Frank Olsen. 

- De to hovedpersoner har hver især støtter, men det er indenfor samme gruppering. Så vi har ingen forventning om, at det her fortsætter eller udvikler sig, eller det er en del af konflikten i hovedstaden. 

Nordjyllands Politi har i forbindelse med efterforskningen intensiveret patruljeringen i og omkring Aalborg. Frank Olsen mener, at gerningsmanden eller gerningsmændene stadig befinder sig i området. 

- Vi har ikke opfattelsen af, at de er stukket af til udlandet eller andre steder. Vi mener, de trykker sig et sted i nærheden. Så mon ikke det bare er et spørgsmål om tid, inden vi finder dem, siger Frank Olsen og henviser til fire personer, som politiet kender identiteten på.  

- Det er blandt andet tekniske spor og afhøringer, der peger på de 4 personer som mulige gerningsmænd til knivdrabet. Derfor eftersøger vi dem nu, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen og oplyser, at politiet sigter dem for drab.

Af hensyn til politiets efterforskningsskridt bringer man ikke navn og foto af de pågældende personer, men Frank Olsen opfordrer de eftersøgte til omgående at melde sig til politiet.

Hvis man kender til de fire mænds opholdssted, skal man straks kontakte politiet på 114. Man skal ikke selv forsøge at pågribe de efterlyste.

 


Knivdrab i Aalborg

080218 drab aalborg

Stor sag begynder fredag: Tre tiltalt for drab på åben gade i Aalborg

050817 Knivstikkeri og påkørsel på Østerbro i Aalborg.

27-årig blev dræbt på åben gade: Nu skal tre mænd for retten

25_seconds,default_thumb

play Knivdrab i Aalborg: Chauffør får fængsel for sin medvirken

050817 Knivdrab i Aalborg - politiet har anholdt en 24-årig

Knivdrab: Fire anholdte får forlænget varetægtsfængsling

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland