Nordjyllands største leverandør af hjemmepleje bliver del af ny kæmpekoncern

En nystiftet koncern ved navn DUOS Gruppen A/S bliver fremover en stor spiller på markeder for serviceydelser til ældre og personer med særlige behov.

En ny kæmpekoncern skal fremover stå for en stor del af hjemmeplejen i Nordjylland. Det skriver den nye koncern UOS Gruppen i en pressemeddelelse.

Det betyder, at selskabet Blæksprutten ApS, der er den største private leverandør af af hjemmepleje og praktisk hjælp i Nordjylland, bliver også en del af den nye kæmpekoncern. 

To tidligere topchefer fra Falck vil nu trække på deres erfaringer i det private erhvervsliv. Sammen med familien bad koncernen DUOS A/S stifter de selskabet DUOS Gruppen A/S, der bliver en af landets største leverandører af velfærdsydelser. 

Det er Allan Søgaard Larsen og Morten R. Pedersen, der bliver den nye halvdel i DUOS Gruppen A/S. 

Det er ambitionen for den nye koncern, at de vil medvirke til at styrke det danske velfærdssamfund. 

- Vi ønsker med etableringen at trække på Morten og mines erfaringer fra bl.a. Falck, samt at trække på de enormt gode erfaringer, der allerede er i DUOS i forhold til at levere velfærdsydelser i Danmark. Det er ingen hemmelighed, at vi har store ambitioner på vegne af den fremtidige Duos Gruppen, siger Allan Søgaard Larsen.

DUOS Gruppen A/S består ved etableringen af divisionerne DUOS Personlig Assistance og DUOS Senior Service. Den nye koncern kommer dermed til at omsætte for for 750 millioner kroner om året og råde over cirka 4.500 medarbejdere ved stifltesen.

Allan Søgaard Larsen og Morten R. Pedersen kommer gennem deres fælles selskab Liberatio A/S til at eje 55 procent af DUOS Gruppen A/S, mens familien bag DUOS får et ejerskab på de resterende 45 procent. 

- Vi er utrolig glade for, at vi sammen med Allan Søgaard Larsen og Morten Reignald Pedersen etablerer
DUOS Gruppen. Det er et ’match made in heaven’, hvor vi får samlet alle relevante kompetencer på dette
område, og nu står vi stærkt i det kommende arbejde. Jeg glæder mig til at komme i gang med det samme,
siger Andres Sten Andersen, der er søn af Marianne Stigsdatter, der i 1990erne stiftede DUOS. Andres Sten Andersen kommer til at indgå i DUOS Gruppens bestyrelse som næstformand, hvor Allan Søgaard Andersen bliver formand. 


Seneste nyt

fra Nordjylland