Nordjyllands weekend-varme topper i Danmark

Solcremen skal smøres på, for der bliver i løbet af lørdagen varmt i det nordjyske.

Nordjylland bliver et af de varmeste steder i landet over weekenden med temperaturer omkring de 20 grader i løbet af lørdagen.

Varmest ser det nemlig ud til at blive i det centrale og nordlige Jylland, hvor temperaturen endda kan krybe lige over 20 graders varme. 

Det skriver tv2.dk. 

Årsagen til det varme forårsvejr skyldes tilstedeværelsen af et højtryk nær landet, der ad lange omveje sender varm luft ned over landet fra en usædvanlig nordøstlig retning.

Samtidig er vindforholdene ganske rolige, så man for alvor kan nyde solens stråler varme i løbet af lørdagen. 

Der er dermed lagt op til den varmeste dag siden den 31. marts, hvor Danmark fik den næstvarmeste martsdag i dansk vejrhistorie med 21,5 grader.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland