Nordjysk arbejdsmarked i positiv udvikling

Ledigheden falder og beskæftigelsen stiger i Nordjylland. Det viser helt nye tal fra det regionale arbejdsmarkedsråd, RAR Nordjylland.

Fra februar sidste år til februar i år er ledigheden i Nordjylland faldet med 1.559 personer. Fra december 2014 til december sidste år er beskæftigelsen steget med 2.269 personer.

-    Der tegner sig en positiv udvikling på det nordjyske arbejdsmarked, med faldende ledighed og stigende beskæftigelse. Det er afgørende, at beskæftigelsessystemet understøtter, at arbejdsstyrken har de nødvendige kompetencer så flaskehalsproblemer undgås, siger Lars Christensen, der er formand for RAR Nordjylland.

I Nordjylland er der i februar 2016 1.559 flere lønmodtagere sammenlignet med samme måned i 2015, hvilket er en stigning på 1,1%. 

Udviklingen er ikke jævnt fordelt i regionen, lyder det fra RAR Nordjylland. I Aalborg stiger beskæftigelsen med 1.476 personer, mens beskæftigelsen falder svagt i Frederikshavn, Hjørring og på Læsø.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland