Nordjysk badmintonduo klar til svær semifinale

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen skal lørdag op mod sydkoreanerne, der slog dem i finalen ved All England.

De tromler af sted, den nordjyske badminton-duo Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen. De er nemlig klar til semifinalen i Singapore Open efter en klar sejr over japanerne Kurumi Yonao og Naoko Fukuman.

Første sæt blev en ret tæt affære trods en stærk dansk start. Det store hul ned til japarnerne blev lukket, da de vandt fem dueller i træk og fik reduceret til 16-18. Men med 21-19 trak Rytter Juhl og Pedersen alligevel det længste strå.

I andet sæt lykkedes det danskerne at stikke helt af fra modstanderen. De fik sat japanerne helt af og kunne med 10 matchbolde til sidst selv afgøre kampen og lukkede sættet med 21-11.

Semifinalen bliver spillet lørdag, og her venter en mulighed for at tage revanche: Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen skal nemlig op imod sydkoreanerne Chang Ye Na og Lee So Hee, som for nylig slog danskerne i finalen ved All England.

Men flere sejre blev det desværre ikke til for Christinna Pedersen fredag. Hun tabte sin mixeddouble-kamp med Joachim Fischer i tre sæt. 

Rytter Juhl og Pedersen videre i Singapor Open

Seneste nyt

fra Nordjylland