Nordjysk Danmarksmester i latte-udsmykning

Nordjyske Søren Stiller Markussen løb med titlen som Danmarks bedste Cafe latte-udsmykker.

Latte Art disciplinen går i sin enkelthed ud på, at dekorere de populære kaffedrikke med mønstre såsom hjerter, svaner og rosettaer. 
 
Der blev dystet i tre discipliner Latte Art, Cupping, og Barista, da der blev afholdt DM i kaffe i Ridehuset i Aarhus i weekenden.
 
Søren Stiller Markussen slog den regerende mester Thomas Munk på målstregen. Thomas er også Nordjyde og repræsenterede Danmark ved VM i Latte Art i London sidste år i juni. I år bliver det nu Søren Stille Markussen, der skal forsvare de rød/hvide farver ved VM, som i år bliver afholdt i Maastricht i Holland.
 
I disciplinen cupping, som kort fortalt er en blindsmagning af forskellige kaffesorter, var landsdelen repræsenteret ved Morten Moog Kristensen, som til daglig arbejder på Brasserie Mundgott i Aalborg. Han fik en 6 plads i finalen.


Seneste nyt

fra Nordjylland