Nordjysk fagbevægelse imod NOx-afgift

Arkivfoto Foto: TV2/Nord

Den nordjyske fagbevægelse proteterer nu mod den såkaldte NOx-afgift. Det koster arbejdspladser, mener den lokale LO-formand i Aalborg.

Folketinget behandler i dag aftalen om NOx-afgiften og i den forbindelse går den nordjyske fagbevægelse imod regeringen.

- Vi har gået med det i et stykke tid. Det her kommer til at koste arbejdspladser, siger LO-formand i Aalborg, Anna Kirsten Olesen til TV2/Nord.

Det er særligt Aalborg Portland, som den nordjyske fagbevægelse mener bliver for hårdt ramt.

- Jeg ved ikke, om vi ligger på linje med resten af fagbevægelsen i Danmark. Det kan jeg ikke svare på, siger Anna Kirsten Olesen til TV2/Nord.

Ifølge Anna Kirsten Olesen ønsker fagbevægelsen, at man ser på andre løsninger end den afgift, som den røde regering har fremlagt.

- For mig handler det ikke om, hvilken regeringen vi har. Det handler om, at vi finder andre løsninger på det her, siger Anna Kirsten Olesen til TV2/Nord.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord