Nordjysk firma solgte linser med sprøjtegift

Urtekram har solgt grønne linser som økologiske - selv om de indeholder sprøjtemidler. Foto: Urtekram.dk

Firmaet Urtekram i Mariager har solgt økologiske grønne linser med rester af pesticid i. Nu tilbagetrækker firmaet varerne.  

I sidste uge blev Urtekram opmærksomme på, at der er anvendt sprøjtemidler til at tvangsmodne grønne linser i Tyrkiet, hvor de importeres fra. 

Selv om der kun er tale om en lille mængde pesticid i varerne, så tilbagekaldes de fra markedet, fordi de sælges som værende økologiske. Varerne har en holdbarhed til mindst 17.03.2011 og 01.03.2012. 

Grønne linser er indtil nu ikke blevet testet for det omtalte pesticid, da man ikke har været bekendt med den tyrkiske fremgangsmåde.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord