Nordjysk golftalent klar til ny sæson med Europas bedste

Foto: Johnni Isaksen

Nordjyske Daisy Nielsen er klar til Ladies European Tour 2016 efter en samlet andenplads ved en afgørende kvalifikationsturnering.

Den nordjyske golfspiller, Daisy Nielsen, er klar til Ladies European Tour 2016 efter en samlet andenplads ved Ladies European Tour's Lalla Aicha Tour School Final Qualifying i Marokko. 

Daisy Nielsen, der er datter af den legendariske speedwaykører Hans Nielsen, endte med en samlet score på -20 og en sidste runde på 66 slag. Kun den 17-årige indiske amatør, Aditi Ashok, havde en bedste score end nordjyden med -23.

De 30 bedste spillere i turneringen ville blive sikret kortet til LET 2016, og med den andenpladsen gjorde Daisy Nielsen det dermed i sikker stil. 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord