Nordjysk ishockeysejr- og nederlag i slutspillet

Frederikshavn White Hawks og Aalborg Pirates kom noget forskelligt fra land i Danmarks bedste ishockeyrække.

Fredag aften var det tid til de første slutspilskampe i landets bedste ishockeyrække, hvor de nordjyske mandskaber begge var i aktion. Bedst gik det for Frederikshavn White Hawks, der hjemme i Scanel Hockey Arena hentede en 2-1-sejr over Rungsted Seier Capital.

I en overtalsperiode bragte Adam Miller hjemmeholdet foran 1-0, men i anden periode lykkedes det gæsterne at komme på 1-1, efter de ligeledes havde haft en periode i overtal. I tredje periode lykkedes det dog favoritter fra White Hawks at hive sejren i land, da Tim Kunes sendte den afgørende scoring i nettet til slutresultatet 2-1.

Mindre godt gik det for Aalborg Pirates, der var på besøg hos SønderjyskE, der vandt grundspillet. På trods af hård fight formåede Pirates ikke at stille det store op mod forhåndsfavoritterne, der hentede en sikker 3-0-sejr efter scoringer af Cory Quirk, Mark Lee og Henrik Nielsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland